Cirkulære fliseløsninger sparer på CO2

TRE havde fornøjelsen af at beregne CO2 -besparelsen for Dewdrop Tiles bæredygtige produkt, som nu også kan handles hos STARK.  Dewdrop Tiles laver cirkulære fliseløsninger af fliserester fra byggepladser. Ved at lave nye, flotte design af fliser, som ellers skulle ende som affald, sparer Dewdrop Tiles fliseløsninger på råmaterialer, produktion og den tunge lange rejse af nye fliser fra Sydeuropa.

For at kunne beregne CO2 -besparelsen har TRE kortlagt CO2-udledningen i alle led i værdikæden for traditionelle fliser – helt fra den internationale indsamling af ler til fliseproduktion i Italien og transport til Danmark og sammenlignet den med CO2 udledningen fra indsamling og transport af fliserester i Danmark og design med maskinen hos Dewdrop Tiles.

Resultatet bliver, at Dewdrop Tiles sparer helt op til 20 kg CO₂ ækv. pr. m² sammenlignet med traditionelt producerede fliser – et tal som bekræfter at der er tale om et bæredygtigt produkt og at genbrug og genanvendelse af byggematerialer spiller en rolle med at begrænse byggeriets klimapåvirkninger.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.